Der er sket store ændringer i mit liv. Jeg har valgt at lukke min fysiske butik og køre Lime din bolig 100 % online. Derfor har det sidste stykke tid stået på afvikling af butikken og flytning af lager og kontor. Dette vil betyde, at jeg har mulighed for at disponere over min tid på en helt anden måde, hvilket jeg har set rigtig meget frem til. Det går heldigvis drøn godt med netbutikken, så der er masser af opgaver at tage fat på. Det er et rigtig spændende projekt med sådan en netbutik, og jeg ser frem til de udfordringer det må give.
|
Hjemmebag til flyttefolket |
|
Lime under nedpakning |
|
Skønne netordrer klar til afsendelse |
Idag udnyttede jeg, at jeg endelig har fået tid til at gå en tur med mine vovser midt på dagen - og nu hvor foråret åbenbart ikke havde tænkt sig at blive, så er det jo med at nyde de sidste vinterlige dage. Hundene synes ihvertfald, at det er dejligt med sneen at lege i.. Vi havde fået selskab af to legekammerater Labben og Schæferen.
|
De krøllede er godt tilfredse med en vinterlig gåtur |
|
En noget forfrosen Betty med sne i hele hovedet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar