mandag den 6. maj 2013

Plantemarked













Der er vist gået marked i den her i weekenden. Lørdag stod den på bagagerumsmarked, og søndag var det så kommet til plantemarked. Vi er så heldige, at der afholdes plantemarked lidt udenfor Viborg den første søndag i maj. Markedet afholdes ved et sted der hedder Hald Hovedgård, som er en naturskøn perle tæt på Viborg, og de perfekte omgivelser til et plantemarked. På markedet kommer en masse planteentusiaster med deres hjemmedyrkede planter og sælger ud. Der er derfor mulighed for at finde nogle rigtig spændende og sjældne planter, som ikke sælges på planteskolerne, og så er det typisk også til en meget fornuftig pris. Der er også et par professional sælgere på markedet, men hovedparten er private. Jeg plejer at have det som tradition at skulle ud og kigge. Jeg manglede ikke rigtig nogle planter i år, men fik da købt lidt nye jordbærplanter til mine nye højbede :) Og så en enkel pelagonie til min mor, som har en hel samling af forskellige pelagonier. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar