Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

mandag den 27. maj 2013

Vegansk hindbærkage


Her er opskriften på en rigtig hindbær/chokoladebombe, som er dejlig saftig og med masser af smag.

Ingredienser til kagen
250 g hvedemel
200 g rørsukker
75 g kakao
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniliepulver
1 tsk salt
100 valnødder, grofthakket 
220 ml rapsolie
250 g hindbær (frost, men optøet)
100 ml. vand

Ingredienser til hindbærcremen
100 g. plante margarine 
50 g. hindbær (frost, men optøet)
flormelis

Pynt:
Smeltet mørkchokolade og friske hindbær

Fremgangsmåde
Ovnene tændes på 200 grader.
De tørre ingredienser blandes godt sammen inkl. valnødderne . Hindbær, olie og vand blandes i, og der røres grundigt. Hvis dejen virker for tør, kan der tilsætte lidt mere vand. Dejen hældes i en springform, som er smurt og drysset med lidt mel. Bages i ovnene i ca. 30 min. Test altid løbende med en strikkepind, træpind eller hvad der fungerer for dig, om kagen er færdig. Pas på den ikke bliver for tør.
Kagen tages ud af ovnene og stilles til afkøling. Imellemtiden kan hindbærcremen laves.
Margarinen køres blød i røremaskinen. Når margarinen er helt blød tilsættes hindbær og der røres i ca. 1 min, så det er godt blandet sammen. Derefter tilsætte flormelis - prøv med lidt af gangen, til du synes, du har den rigtige konsistens. Lad flormelisen blive rørt godt ind i cremen inden der tilsættes mere. Cremen skal være blød og luftig. 
Når kagen er kold, tages den ud af formen, og sættes på et fint fad. Hindbærcremen smøres på toppen, og det smeltede chokolade smøres ovenpå igen. Det kan både smøres eller hældes på med et fint mønster, som vist på billedet. 
Til sidst pyntes med friske hindbær.


torsdag den 9. maj 2013

Brændenældesuppe




Forleden prøvede jeg at lave brændenældesupper, og mums det var faktisk rigtig lækkert. Jeg prøvede opskriften fra denne veganske madblog, som helt klart kan anbefales. Der er masser af smag og fylde i suppen.

torsdag den 2. maj 2013

Kartoffelfrikadeller


Lavede den anden dag kartoffelfrikadeller, og de blev faktisk rigtig gode. Derfor vil jeg da lige dele opskriften.

Til ca. 8 deller
4 kartofler af pæn størrelse
½ dl. soyamel
4 spsk soyafløde
2 fed hvidløg
4 ramsløg (kan erstattes af 1 forårsløg)
2 tsk timian
salt & peber
3 spsk havregryn
1 dl rasp

Bland mel og fløde. Riv kartoflerne og bland dem i. Snit ramsløg og hvidløg og bland de sidste ingredienser sammen. Farsen bliver bedst, hvis den får lov at hvile i 10 min. Form frikadellerne, og steg dem på en varm pande. 
Dellerne kan sagtens laves med andre ingredienser, for at givet et ekstra pift.


onsdag den 10. april 2013

Veganske blåbærsnitter


Igår aftes fik jeg en ustyrlig lyst til hindbærsnitter, og valgte derfor at bage et par stykker. Jeg havde dog kun blåbærmarmelade, så det blev til blåbærsnitter :) 

Opskrift til ca. 7 stk

Mørdej:
200 g margarine
300 g. hvedemel
100 g. flormelis
1 tsk vaniliesukker

ca. 150 g marmelade

glasur og krymmel

Mørdejen samles med hænderne og lægges på køl en times tid. Derefter deles den i to og rulles ud i to lige store firkanter. Den er nemmest at rulle ud, hvis den er godt kold ellers kan den godt blive lidt besværlig. Bages i ovnen på 200 grader i ca. 15 min. eller til de er gyldne i kanten.  
Når bundene er afkølet smøres marmeladen ud på den ene, hvorefter de to bunde lægges sammen. Pynt med glasur og fint krymmel, og skær snitterne ud.

mandag den 8. april 2013

Fyldte squash

Her i weekenden lavede jeg fyldte squash og de blev faktisk helt vellykket.


Har du også lyst til at prøve det, så har du min opskrift på dem her:

2 squash

Fyld:
1 løg fint snittet
2 fed hvidløg snittet
6-7 champignoner skåret i små tern
1 skive selleri skåret i små tern
en håndfuld grønne oliven hakket
en god dusk persille hakket
soltørrede tomater
salt & peber
rapsolie

Squashen skæres igennem på langs og noget af kødet skæres ud, så der er en fordybning med plads til fyldet. Fyldet steges let på panden, hvorefter det fyldes i squashen. Giv dem lidt olie og bag dem så i ovnen på 180 grader i ca. 20 min. eller til de ser færdige ud.

Jeg serverede dem med en grøn salat og hjemmebagt brød.







lørdag den 16. marts 2013

Grøn frokost





Her under min graviditet, er jeg lidt mere opmærksom på at spise korrekt, sundt og varieret. Jeg prøver derfor også forskellige frokost forslag af, så jeg får en masse grønt. Jeg er stor fan af avokado og en lækker guacamole er altid et hit. Og til guacamole høres sig koriander til. Koriander er en skøn krydderurt, som jeg kan bruge i store mængder - især i guacamole. Den giver det helt rigtig mexicanske twist. Derudover har jeg eksperimenteret lidt med ærtepuré. Denne gang har jeg lavet den med hvidløg og timian, og den blev faktisk helt ok.. For at give den lidt bid, har jeg serveret den med blancheret forårsløg.

torsdag den 7. marts 2013

Blomkålssuppe med ingefær



Suppe er en skøn og super nem spise. Og så kan de laves på rigtig mange lækre måder. Denne cremede blomkålssuppe har jeg lavet med ingefær, som giver den lidt ekstra bid. 


Ingredienser til 2 personer (hovedret):
1 blomkålshoved
3 kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
1 grøntsagbouillon terning
rapsolie
Vand
1 karton soyafløde
Salt & peber

Grøntsagerne skæres i tern og svitse i en gryde i rapsolie. Når grøntsagerne er blevet møre, smuldres bouillonterningen over og der hældes vand på, så det akkurat dækker. Koges i ca. 20 min. Blendes med stavblender og fløden hældes i, hvorefter suppen varmes igennem igen og smages til med salt og peber. Jeg har valgt at drysse karse over, hælde en smule chiliolie over og servere med groft brød 


søndag den 3. marts 2013

Burning love vegan style




Jeg er pjattet med kartoffelmos, og gerne hvis det er piftet op med andre rodfrugter. Her har jeg lavet en kartoffelmos med en smule selleri. Dertil har jeg lavet en topping inspireret af den traditionelle ret Brændende Kærlighed. Min version er dog noget anderledes end den originale, da den naturligvis er lavet Vegan Style. En meget nem og simpel ret, som er lige til at bikse sammen på ingen tid.  

Kartoffelmos:
Kartofler
Knoldselleri
Oliven olie
Salt & peber
Muskatnød 

Topping:
Champignoner 
Løg
Hvidløg
Røget tofu
Persille
Salt & peber

Gode oliven 

Jeg har ikke sat mængder på, da jeg laver det hele på slum. Det er ret individuelt hvor meget man har lyst til af de forskellige ingredienser, så det er bare med at prøve sig lidt frem.