Jeg har tilbragt min lørdag i selskab med en god veninde på tøsetur i Aarhus. Aarhus er altid skøn at besøge, og i dag var vi så heldige at der blev afholdt kunst og designmarked. Markedet hedder Edition og det er første gang det bliver afholdt. Det var smadder fint med masser af besøgende og et skønt udvalg af smukke tegninger, illustrationer,print, lidt keramik og smykker. Jeg fik da købt en lille gave med hjem - den må vi lige vente med at vise frem... Og fik desuden lidt inspiration til mulige nye navne i webshoppen.
Kristina Dam var blandt udstillerne på Edition - altid rart at hilse på dem man kender og forhandler i webshoppen.
Frokost blev indtaget på vegetarisk/veganske Cafe Gaya. Dejligt med et spisested, hvor man har så meget at vælge imellem!
Rigtig hyggeligt cafe med god stemning og hvor sanserne blev vækket til live af alle de skønne dufte der byder én velkommen.
